Dyrlæge i Nordsjælland
Virum Dyreklinik søger sød og energisk autoriseret veterinærsygeplejerske eller klinikassistent til fast fuldtidsstilling pr. 1/10-2024 eller snarest muligt.
Da vores søde klinikassistent søger nye udfordringer efter mange gode år her hos os på Virum, søger vi nu en ny sød kollega til vores team.
Er du smilende, humoristisk og har du et højt fagligt niveau? Har du lyst til at være en del af en travl og spændende hverdag hvor du får rig mulighed for at lære vores mange patienter og deres ejere rigtig godt at kende? Så er det måske dig som skal være en del af vores professionelle og servicemindede personalegruppe.
Vi har travlt og klinikken er konstant i udvikling. Vi leder efter en kollega som er en ægte teamplayer, men som også kan arbejde selvstændigt, da vi har mange patienter igennem på en dag. Det er vigtigt for os at humøret altid er højt og vi støtter altid hinanden uden undtagelse.
Klinikken råder over to konsultationer, to operationsrum, røntgen, laboratorie med bl.a. IDEXX in-house apparater og bur-rum. Vores kontor og frokoststue ligger på vores 1. sal.
Vi er en mellemstor smådyrsklinik lokaliseret på Grønnevej i Virum. Klinikken har eksisteret de sidste +30 år og vi har rigtig mange klienter som er kommet hos og igennem alle disse år. Vi synes jo, at det er de bedste klienter i verden og derfor passer vi rigtig godt på dem. Det har skabt et lettere familiært bånd til mange af dem som vi holder meget af.